Staldsystemer og -stier
Rammevilkår og forringet konkurrencekraft har gjort det vanskeligere for svineproducenterne at etablere nye stalde. Formålet med dette projekt er derfor at tilvejebringe løsninger, der sikrer produktionssikkerhed og -økonomi samtidig med, at produktionssystemerne er tilpasset langsigtede mål om ukuperede haler, øget berigelse og løsdrift i farestalden.
Følgende aktiviteter indgår i projektet:
- STIL (Sti til løsgående diegivende søer)
- Detaljer i farestien
- Supplerende mælk
- Høj overlevelse hos pattegrise
- Ny slagtesvinesti
- Berigelse mod halebid
- Håndtering af grise med ukuperede haler
Kongres for Svineproducenter
Fagligt Nyt 2017
Afholdt for SvineRådgivningen
Kongres for Svineproducenter 2017
Fagligt Nyt 2017
Fagligt Nyt 2017
Porcus, også afholdt på dansk
Porcus - også afholdt på engelsk
Erfamøde, Ringkøbing
Kongres for Svineproducenter 2017
Gefion årsmøde2017
Kongres for Svineproducenter 2017
Kongres for Svineproducenter 2017
Fagligt Nyt 2017
Soseminar 2017
Fagligt Nyt 2017
Fagligt Nyt 2017
Soseminar 2017
SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm lange, 95 cm høje, 69 cm dybe og 46 cm brede. Dimensionerne svarer til opmålinger af danske søer i 2003-2004.
Brug af mælkeerstatning øger omkostningen med ca. 430 kr./årsso, men der er store forskelle mellem sobesætningerne. Merudgiften forventes at kunne dækkes af højere fravænningsvægt og lavere pattegrisedødelighed.
Brug af kortvarig opboksning af soen i en begrænset periode omkring faring kan i følge danske og udenlandske erfaringer nedbringe pattegrisedødeligheden, gøre det lettere at give faringshjælp og beskytte personalet.
Via opsamlingsbakker under spaltegulvet blev afsætning af gødning fra løsgående, diegivende søer registreret i tre forskellige stityper. I nogle stityper er det muligt at opsamle cirka 90 pct. af den afsatte gylle i en tredjedel af stien.
Halvdelen af grise under et kg var sukkerkolde, og mange af disse havde lav rektaltemperatur i en afprøvning fra SEGES. Tildeles 1 gram glukose i munden, får grisen normalt blodsukker. 1 time i kuvøse varmer grisen op til normal temperatur.
Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af fravænnede. Andelen af døde grise vil dog øges samtidig med, at vægten per gris falder.
Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at der var meget få patteskader. Der var ingen sammenhæng mellem søernes kropslængde og antallet af patter.
Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse.